Tekster til hjemmesiden

Tekster til hjemmesider er ved at blive en hel videnskab. Det vigtigste er ALTID de besøgende, mens Google kommer i 2. række.
Det er selvfølgelig bedst hvis tekster optimeres til BÅDE de besøgende og Google - og det kan heldigvis lade sig gøre.
Google har nogle krav til teksters længde, og man bør også skæve lidt til konkurrenternes tekstmængde, hvis man ønsker at rangere på Google.
Googles anbefalinger (2018) er:
- Produkter - mindst 300 ord
- Indlæg - mindst 300 ord
- Sider - mindst 700 ord
- Hjørnestens sider - mindst 900 ord
Anbefalingerne er et absolut minimum og det er bedst at overholde disse allerede fra start. Så kan Google analysere sidens indhold første gang de besøger siden - ellers må man pæng vente på, at Google kigger på siden ved en anden tilfældig lejlighed.
TIPS OM:
Hjørnestens sider
Hjørnestens siderne er det absolut vigtigste, men behøver ikke være noget I arbejder med her og nu. Det vil til gengæld være godt, at have det med i tankerne allerede nu, så bliver det nemmere at implementere senere.
Video (på engelsk) beskriver nøglepunkterne for hjørnestens sider.
Hvorfor et tekst længden så vigtig?
Indholdet er naturligvis det vigtigste! Alligevel, bør man have i tankerne, at teksterne tjener 2 helt forskellige formål:
Teksten skal være sådan, at Google kan finde ud af, hvilke sider der skal præsenteres når der søges på nettet.
Teksten skal holde de besøgende på hjemmesiden og gerne få dem til at bladre videre rundt på hjemmesiden. Hvor længe de besøgende er på hjemmesiden har en vis betydning for, hvor højt man placeres i Googles søgeresultater.
Selv den bedste og smukkeste hjemmeside er ikke meget værd, hvis den ikke bliver vist i søgeresultaterne.
Interhorse på nettet
Om Allan har været forudseende eller bare heldig, skal jeg ikke kunne sige. Kendsgerningen er, at Interhorse.dk er et rigtig godt domæne at have.
Domænet er 17 år gammelt - altså langt ældre end mange af jeres kollegers/konkurrenters hjemmesider. Et godt udgangspunkt, hvis man vil øverst på Google.
Lige nu, rangerer Interhorse.dk som nr. 22 hvis man søger på "Rideudstyr Engros". Det er en god begyndelse. Lidt flere, lidt længere artikler - og Interhorse.dk vil ligge på side 1.
Teksterne på Interhorse.dk har yderligere en funktion - den absolut vigtigste!
Det skal være let for jeres kunder at lægge jeres varer ind på deres hjemmeside.
Kigger man lidt rundt på nettet, er det let at se hvorfor...
En tidskrævende process
Det tager tid at finde/tage billeder og skrive produkttekster. For en rideudstyrsbutik er det langt mere effektivt at fokusere på de varer hvor man har let adgang til begge dele.
Skal man selv ud og finde/tage billeder og selv forfatte en tekst, tager det langt længere tid at lægge varer ind i webshoppen.
Kan man lægge 8-10 andre varer ind i shoppen på samme tid, som det tager at lægge et enkelt Interhorse produkt ind, er det ikke så svært at regne ud, hvad en ideudstyrsbutik vælger...
Gør det let - for dem der vælger den lette løsning...
Jeres produkt tekster
Produkt tekster på Interhorse.dk skal fokusere på den tekst der passer bedst til en rideudstyrsbutik. Altså, skrive produkt tekster som om i selv sælger dem til slutbrugeren.
Tekster, eller dele af tekster, kan være forbeholdt brugere der er logget ind. Det vil være praktisk, hvis der er særlige forhold der kun vedrører jeres kunder og som er slutbrugerne uvedkomne.
Tekster bør skrives som en avisartikel, det vigtigste først, så der kan skæres nedefra efter behov.